13. oktober 2020
Faglige udfordringer eller ideer til arbejdet i DFKF? Nu kan du komme med dine input
DFKF har netop afholdt et to dages bestyrelsesmøde med en dags bestyrelsesseminar. Nu ser vi frem mod næste års arbejde i DFKF samt næste års delegeretmøde. Og nu åbner vi op for, at du kan komme med dine input, ligesom du også kan melde dig under DFKF-fanen, hvis du vil være en aktiv del af arbejdet i fagforbundet.

Anders Reinholdt Jonssen

Forbundsarbejde handler om meget andet en rugbrødsarbejde og vedtægter. Det handler i høj grad om nutiden og fremtiden for os alle i frisør- og kosmetikerfaget. Hvordan sikrer vi, sammen, ordentlige arbejdsforhold, fair løn, gode elevvilkår og meget andet.

Derfor har vi brug for dine ideer og input i DFKF. Næste år afholder vi delegeretmøde i oktober. Her er bestyrelsen på valg. Og du kan også melde dig under fanerne.

På samme måde kan du løbende melde ind til os, hvis du har faglige udfordringer eller idéer til vores arbejde. Og hvad vi skal arbejde med i fremtiden. Hvad fungerer godt? Er der ting, der skal ændres?

”Det er engagement, der er byggestenen for fremtiden i DFKF. Vi har en lang række engagerede medlemmer og delegerede. Det er vi glade for. Og vi vil gerne nå ud til alle medlemmer i DFKF. Derfor er vi i gang med forberedelserne frem mod næste års delegeretmøde, så vi kan sikre os at nå ud til alle medlemmer”, siger formand Lone Frost.

I vores nyhedsbrev kommer vi løbende til at orientere om det kommende delegeretmøde i oktober 2021.

Foto: DFKF
 
DFKF Bestyrelsen 2020