21. oktober 2021
Efter delegeretmøde: Her er alt, du skal vide
Lone Frost blev genvalgt ligesom en ny Hovedbestyrelse blev valgt.

Af Anders Reinholdt Jonssen


40 entusiastiske medlemmer af DFKF var den 4. oktober samlet til delegeretmøde på Hotel Nyborg Strand.

Her blev Lone Frost genvalgt som formand, ligesom en ny Hovedbestyrelse blev valgt. Og så var der mange input til arbejdet i forbundet fremadrettet, der blev talt om.

Blandt andet blev det vedtaget at arbejde videre med at se på, om assistenter, der lærer elever op, skal have mulighed for at kunne opkvalificeres med pædagogiske kompetencer.

Det blev også vedtaget igen at kigge på betalt frokost. Og så var mange også interesserede i at få nogle rammer for, hvordan vi kan styrke forholdet mellem mester og elev både for frisører og kosmetikere.

Alt det bliver taget med sammen med det, der bliver det vigtigste for forbundet de næste år. Nemlig at få stoppet udviklingen med, at der bliver flere soloselvstændige, som bryder hele fødekæden for både frisører og kosmetikere.

På delegeretmødet blev der også valgt en ny Hovedbestyrelse, hvor to nye medlemmer indtræder.

Vi byder stort velkommen til både Amanda Kyed Andersen og Henriette Sølbeck.

Her får du en oversigt over hele Hovedbestyrelsen:

Lone Nordentoft Frost, Formand

Thomas Knarkkegaard, Næstformand

Dorte Haack

Camilla Wahl Bach

Rikke Damsgaard Rasmussen

Ditte Marie Brandstrup

Marianne jensen

Danielle Birch Morrell

Ilse Christiansen

Amanda Kyed Andersen

Henriette Sølbeck


Der var mange input fra deltagerne på delegeretmødet. Foto: Anders Reinholdt Jonssen


Der var mange input fra deltagerne på delegeretmødet. Foto: Anders Reinholdt Jonssen