24. april 2023
Få 5.000 kr. til kursus, virksomheds-/studiebesøg eller konkurrencedeltagelse: Søg Faglig Ordnings studie- og rejselegat
Den 7. juni 2023 uddeler Faglig Ordning 16 rejselegater, hver på 5.000 kr. som støtte til frisørstudier. Sørg for at benytte denne mulighed til at udvikle dine færdigheder og blive endnu dygtigere som frisør.

Mads Boel Bendix

Som frisør har du mulighed for at søge et studie- og rejselegat på 5.000 kr. som støtte til et studie eller kursus i enten Danmark eller udlandet. Frisørfagets Faglige Ordning uddeler hvert år disse legater til medlemmer af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, som ønsker at udvikle deres faglighed.

Formand for DFKF, Lone Frost, udtaler:
”Forbundet synes, det er af høj vigtighed at understøtte frisørers faglige udvikling.”

Derfor opfordrer hun alle medlemmer til at benytte sig af denne mulighed for at søge et rejselegat.

Ansøgningsfristen i 2023 er den 26. maj, og de i alt 16 legater vil blive uddelt den 7. juni.

For at kunne søge er det et krav, at du har været medlem af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund eller dofk  i mindst 12 måneder, er uddannet frisør, ikke har modtaget et legat sidste år og er indforstået med, at dit navn vil blive offentliggjort i forbindelse med afsløringen af, hvem der får tildelt legaterne.

Ansøgningsskema og regler finder du her


Rejse og studielegatet