23. august 2021
Gør som 350 andre medlemmer af DFKF og få behandlinger igennem pensionsordningen
350 medlemmer af DFKF fik i årets første halvdel glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det kan du også få.

Anders Reinholdt Jonssen

I årets første halvdel har 350 medlemmer af DFKF modtaget i alt 2.100 behandlinger igennem sundhedsordningen i PensionDanmark.

Det svarer til et snit på seks behandlinger - typisk for problemer i ryg og arme.

Du kan også få behandlinger, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Og du behøver ikke gå til lægen først. Læs mere om de mange forskellige muligheder i sundhedsordningen og bestil tid på PensionDanmarks app ”Din Pension” eller på pension.dk. Eller ring 7010 0806 alle hverdage kl. 8-18.

Årets første halvår bød også på en rekord i antallet af pensionstjek med en stigning på 24 procent i forhold til sidste år. Syv ud af ti af medlemmernes logins skete via PensionDanmarks app.

Hvordan står det til med din pension? Og er familien godt nok sikret, hvis uheldet er ude? Som medlem med pensionsordning i PensionDanmark kan du hurtigt få svar ved at logge ind på pension.dk eller på PensionDanmarks app.

Med app’en slipper du for at logge ind med NemID. Søg efter ”Din Pension” eller PensionDanmark i App Store eller Google Play. Første gang du bruger app’en, skal du logge på med en pinkode, som du skal bruge NemID til. Herefter kan du frit bruge app’en – med pinkode, fingeraftryk eller FaceID.

Foto: Pexels
Foto: Pexels