27. marts 2019
Skal jeg ikke have min garantiløn?
Lidt mere om løn

Det kan ikke siges for ofte. Hvis du følger overenskomsten og du ikke har en omsætninger, der med din provision mindst giver garantilønnen – så er det garantilønnen du skal have. Garantilønnen for 37 timer er pr. 1. marts kr. 5.096,75.

I det seneste nummer af Spejlet 1-2019, er der en artikel om løn, som har givet anledning til spørgsmål.

Det drejer sig om tabellen side 17, eksempel 1, hvor lønnen er udregnet på baggrund af 37 timer og en omsætning på kr. 10.000:

I Kolonne 1 vises lønnen når provisionen er på OK-vilkår (15%). Ugelønnen bliver på kr. 4.970,50.

I kolonne 2 vises lønnen når provisionen er 20 %. Ugelønnen er beregnet til kr. 5.005,63.

I begge eksemplerne bliver ugelønnen mindre end garantilønnen, som for 37 timer udgør kr. 5.096,75, og så er det naturligvis garantilønnen du har krav på at få udbetalt.

Rettelse til tabellen

Sætternissen har desværre været på spil i tabellen. Der er  en fejl i rubrikken i Eks. 3, kolonne 3.

Her skal stå kr. 5.515,50 (og ikke kr. 5.395,50 som der fejlagtigt står).

vi beklager fejlen.


Overenskomst