08. juni 2018
Frisørernes nedslidning debateres på Folkemødet
DFKFs formand deltager i debat om frisørernes nedslidning der ikke anerkendes.

Mange frisører stopper for tidligt med arbejdsskader, uden at få dem anerkendt. Hvorfor?

Eventbeskrivelse

Kemikalier, dårlige arbejdspositioner og ulykker betyder, at frisørfaget er farligt. Så farligt, at mange frisører må opgive drømmen kort tid inde i deres karriere. Andre før den overhovedet er kommet i gang. Desværre bliver en stor del af arbejdsskaderne ikke anerkendt, mens udviklingen på at udvikle sundere materialer går meget langsomt. Det ønsker Dansk Frisør og Kosmetikerforbund sammen med Serviceforbundet at gøre noget ved. Derfor har vi inviteret et par politikere fra Christiansborg, samt eksperter i arbejdsmiljø til at diskutere, hvad vi gør ved problemet. Kom og lyt med – og stil dit spørgsmål. Arrangeret af Min A-kasse, Serviceforbundet og Dansk Frisør og Kosmetikerforbund.

Deltagere

Lennart Damsbo-Andersen, (S), Folketingets arbejdsmarkedsudvalg



Christian Juhl, MF, Folketinget



Camilla Schwalbe, Partner og Rådgiver, Sivil



Niels Bonø, Underdirektør, PensionDanmark



Lone Frost, Formand, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund



Ann Kryger, Overlæge, Bispebjerg Hospital

Kom og hør debatten og stil spørgsmål til panelet på Havnescenen torsdag den 14. juni kl. 14.00 - 14.45.