Råd og svar: Løn

Lønstatistik

Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik 2022 er udkommet i august 2023 og er den nyeste lønstatistik, som vi har til rådighed. Lønstatistikken  er et udtryk for den gennemsnitlige løn i et geografisk område. 

I statistikken opgøres lønnen som Direkte løn. 

Bemærk, at den direkte løn er grundlønnen + eventuelle tillæg + eget pensionsbidrag og ATP. 

Den kan således ikke sammenlignes direkte med timelønnen på din lønseddel.

DAs lønstatistik for uddannede frisører pr. region

DIREKTE LØN, INKL. EGEN PENSION OG ATP 2021 2022 STIGNING 
REGION HOVED­STADEN 207,8 223,05 7,34 %
REGION SJÆLLAND 189,31 202,47 + 6,95 % 
REGION SYDDANMARK 189,41 201,22 6,24 %
REGION MIDTJYLLAND 191,76 199,69 4,14 %
REGION NORDJYLLAND 183,31 193,76 5,70 %
GENNEMSNIT FOR HELE LANDET   192,61 204 5,91 %

Bemærk, at der er tale om en gennemsnitsløn, som dækker over frisører, der både er nyuddannede og meget erfarne frisører. 

Hvad kan bedst betale sig i lønforhandlingen? 

Det er der ikke et enkelt svar på, fordi det afhænger af din omsætning.

Arbejder du under overenskomsten, er din løn baseret på provisionsmini­mal­lønnen for perioden + den beregnede provision for perioden. 

 Nedenfor finder du en tabel, hvor du ud fra din omsætning kan se, om det bedst kan svarer sig, at du forhandler en højere løn, eller om du vil få mere ud af en højere provisionsprocent.

Nedenstående tabel viser, at har du en omsætning mellem kr. 10.000 og kr. 13.000 om ugen, kan det bedst kan betale sig at forhandle en forhøjelse på timelønnen.

Er omsætningen kr. 14.000 om ugen eller derover, kan det bedst betale sig at forhandle en forhøjelse af provisionsprocenten.

I tabellen nedenfor vises en arbejdsuge på 37 timer og en omsætning, der er variabel og stiger med 10.000 kr. Lønnen er beregnet ud fra forskellige vilkår (Eksempel 1, 2 og 3):

Eksempel 1
I eksempel 1 er lønnen beregnet med overenskomstens satser, det vil sige 15 % i provision og provisionsminimallønnen er 131,49.

Eksempel 2
I eksempel 2 er provisionen hævet til 20 %.

Eksempel 3
I eksempel 3 er provisionsminimallønnen på kr. 131,49 hævet med 5 kr. i timen, i alt kr. 136,49.

   

EKS. 1

EKS. 2

EKS. 3

TIMER

OMSÆTNING

(KR.)

(KR.)

(KR.)

37

10.000

4.970,50

5.005,63

5.155,50

37

12.000

5.210,50

5.325,63

5.395,50

37

13.000

5.330,50

5.485,63

5.515,50

37

14.000

5.450,50

5.645,63

5.635,50

37

15.000

5.570,50

5.805,63

5.755,50

37

18.000

5.930,50

6.285,63

6.115,50

37

20.000

6.170,50

6.605,63

6.355,50

37

25.000

6.770,50

7.405,63

6.955,50

Endelig kan man forhandle sig til en højere garantiløn. Garantilønnen er din garanterede mindsteløn. Det betyder, at du i perioder med faldende omsætning altid er garanteret den forhandlede garantiløn.

Skal du lønforhandle, og vil du finde ud af, hvad der kan betale sig for dig? Så husk, at du kan indtaste provisionssats, provisionsminimallønssats og garantilønssats i lønberegneren på Mit DFKF.

Du kan naturligvis også stadig benytte lønberegneren til at kontrollere din løn. Du behøver kun at indtaste din indtjening og timetal pr. uge. Find lønberegneren her

Gældende satser

Gældende satser i perioden 1. marts 2023 - 28. februar 2024:

Provisionsminimalløn      kr. 131,49
Garantiløn  kr. 149,75 (fuld tid); kr. 152,75 (deltid)
Provision af behandlinger   15 %
Pension egen   4 % (OBS: fra 1. juni 2023 udgør lønmodtagerbidraget 2 %)
Lønmodtagers ATP-bidrag*      kr. 94,65
*Der indbetales ATP af både arbejdsgiver og lønmodtager. Satsen varierer i forhold til antallet af timer, man er ansat. Eksemplet her er en lønmodtager, der har mere end 117 timer pr. måned.

Provisionsminimalløn og garantiløn eller minimalløn og mindsteløn?

Overenskomstansatte frisører og kosmetikeres løn er sammensat af provisionsminimallønnen + provision. Lønnen beregnes altid pr. uge.

Det er ugens arbejdstimer + ugens omsætning (din indtjening til salonen), du bruger til at beregne din løn.

Er den beregnede løn mindre end garantilønnen på 149,75 kr./timen for fuldtidsansatte eller 152,75 kr./timen for deltidsansatte, er det garantilønnen, du skal have.

Et eksempel på begning af løn
I eksemplet er der arbejdet 37 timer (fuld tid), og indtjening er på 15.000 kr. på en uge. 

A) Først beregnes den optjente provision:

   Din indtjening til salonen:

15000,00

   ÷ Moms af indtjeningen (15.000 ÷ 20 %)

 - 3.000,00

   ÷ Fradrag for timer (131,49 x 1,5 x 37 timer):

-7.297,51

   Beregningsgrundlag provision:

4.702,49

   Provision 15 % af 4702,49

705,37

B) Den samlede løn kan nu beregnes:

 

   Provisionsminimalløn 37 timer x 131,49 kr.

4.865,13

   + Den beregnede provision:

 705,37

    Din samlede løn for perioden:

5.570,50

Din timeløn i denne periode er kr. 5.570,50 / 37 timer = kr. 150,55

I dette eksempel er den optjente timeløn (kr. 150,55) højere end garantilønsatsen på kr. 149,75. Derfor er det timelønnen på kr. 150,55, der skal udbetales.