Råd og svar: Løn

Lønberegner

Hos DFKF kan du beregne din løn via vores lønberegner.

Udfyld felterne i beregneren med dit timetal og din indtjening (omsætning inklusive moms) for en uge, så udregnes din løn og provision helt automatisk.  

Hvis garantilønnen er større end din samlede løn, er det garantilønnen, du skal have udbetalt.

Satserne stiger hvert år den 1. marts. Felterne med provision, minimalløn og garantiløn er udfyldt med den seneste overenskomsts satser.

Du har mulighed for selv at indtaste andre værdier, fx hvis du har en højere provisionssats – eller du har aftalt en højere garantiløn.

Provisionsberegneren kan bruges til at kontrollere din lønseddel, men du kan også bruge provisionsberegneren, når du forbereder din lønforhandling.

Du kender selv din omsætning og timetal, men hvad kan bedst betale sig for dig – skal du forsøge at forhandle en højere provision? Eller en højere timeløn? Brug provisionsberegneren til at finde svaret. 

Du kan finde lønberegneren på mit DFKF, hvor du kan indtaste dine tal, tryk Beregn – og du vil få resultatet præsenteret under lønberegneren.