Faggrupper
Frisør
Her kan du læse mere om frisørfaget og finde svar på dine spørgsmål.
Hvad laver en frisør?
Frisører er eksperter i hårpleje og styling. Som frisør arbejder du både med klipning, farvning, styling og behandling af hår, vipper og bryn for at forbedre eller opretholde en persons udseende. Frisører rådgiver også kunder om hårpleje og produkter, der passer til deres hårtype og livsstil. Andre opgaver kan være hovedbundsmassage, barbering og pleje af skæg og moustache.
Hvad tjener en frisør?
En frisørs løn kan variere alt afhængig af, om der er overenskomst, geografisk beliggenhed, erfaring, specialisering, eller om du er selvstændig eller ansat. Efterhånden som du får mere erfaring, specialisering i populære teknikker og opbygning af en fast kundekreds, kan din løn stige.
Overenskomsten sikrer, at lønnen stiger hvert år 1. marts.
Du har efter overenskomsten krav på tillæg til din løn, hvis du
- har ubekvem arbejdstid på hverdage og lørdage
- arbejder over
- arbejder på søndage
Løn efter overenskomsten
En lønningsuge skal afregnes fra mandag til søndag.
En overenskomstdækket frisørs samlede løn består af to dele. Den ene løndel er en fast sats på 131,49 kroner i timen, kaldet provisionsminimallønssatsen, og den anden løndel er selve den optjente provision. Provisionen skal som minimum udgøre 15 procent.
Hvis de to løndele, sammenlagt, ikke udgør mindst 145,25 kroner i timen, er du garanteret denne sats. Den kaldes garantilønsatsen, fordi du som minimum er garanteret et af de to nævnte beløb i timen. Satsen er 148,25 kroner, hvis du arbejder mindre end 37 timer om ugen.
Disse satser gælder kun, hvis du er omfattet af fagets overenskomst.
Provisionsminimallønnen
pr. |
kr. pr. time |
kr. pr. uge |
1½ gang provisionsminimalløn |
1. marts 2023 |
131,49 kr. + provision |
4.865,13 kr. + provision |
197,23 kr. pr. time |
Garantilønnen
pr. |
kr. pr. time |
kr. pr. uge |
1. marts 2023 |
149,75 kr. |
5.540,75 kr. |
1. marts 2024 |
154,25 kr. |
5.707,25 kr. |
Løn uden for overenskomsten
Hvis du ikke har overenskomst, kan det stadig være, at du har ret til provision, men det kommer an på, hvad du og din arbejdsgiver har aftalt i din kontrakt.
Dog er det ikke sikkert, at provisionen regnes på samme måde, som hvis du har overenskomst. Derfor er det en god idé at lære modellen for sin provisionsberegning godt at kende.
Prøv vores lønberegner
Som medlem af DFKF kan du bruge vores lønberegner for at se, om du får den rette løn.
Hvis garantilønnen er større end din samlede løn, er det garantilønnen, du skal have udbetalt.
Få et løntjek
Du kan også få en af vores jurister til at gennemse din kontrakt og lønseddel, så du kan være helt sikker. Læs mere om løntjek her
Overenskomst for frisører
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har overenskomst med forskellige saloner. Det betyder, at vi ved alt om, hvad du skal have i løn og tillæg, fordi det er os, der laver aftalerne med arbejdsgiverne.
Udover løn og tillæg indeholder overenskomsten regler om opsigelse, pension, fridage, løn under barsel, uddannelse og meget andet.
Se din overenskomst her (kræver login)
Typiske spørgsmål for frisørfaget
-
Hvordan kan jeg sikre, at mine arbejdsforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomster?
Du kan sikre dine arbejdsforhold ved regelmæssigt at gennemgå din kontrakt og overenskomsten. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund direkte for vejledning og rådgivning. -
Hvilke muligheder har jeg for faglig udvikling og videreuddannelse gennem forbundet?
Forbundet tilbyder adgang til Klippeskolens videodemonstrationer og events, der fokuserer på både tekniske færdigheder og nyeste trends inden for frisørbranchen. Du kan se kommende events her -
Hvordan kan jeg få hjælp, hvis jeg oplever problemer på arbejdspladsen, såsom mobning eller unfair behandling?
Du kan rapportere ethvert problem til forbundet, så vi kan støtte og vejlede dig. Vi kan også repræsentere dig i dialog med din arbejdsgiver for at finde en løsning på problemet. -
Hvordan påvirker nye regler og lovgivninger min profession, og hvad gør forbundet for at repræsentere mine interesser?
Forbundet holder øje med ændringer i lovgivningen, som kan påvirke frisørbranchen, og arbejder proaktivt for at sikre, at medlemmernes interesser bliver repræsenteret. Du kan holde dig opdateret gennem forbundets nyhedsbreve og hjemmeside, hvor vi deler oplysninger om nye regler og deres indflydelse på branchen. -
Kan jeg få specialiseret uddannelse inden for områder som farvning eller extensions?
Ja, mange frisørskoler tilbyder specialiserede kurser i specifikke områder som farvning, extensions eller avancerede klippeteknikker.
Fagforening for frisører
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund repræsenterer frisører, kosmetikere, kosmetologer, negleteknikere, massører og wellness-medarbejdere. DFKF er frisørernes foretrukne fagorganisation. Vi kender dit fag.
Vi tilbyder en række ressourcer og støtte til vores medlemmer, herunder:
-
Sikring af gode løn- og arbejdsvilkår – vi forhandler de kollektive overenskomster.
-
Juridisk rådgivning og støtte vedrørende arbejdsforhold og kontrakter.
- Adgang til videodemonstrationer, konkurrencer og events, der kan fremme din faglige udvikling.
-
Netværksmuligheder med andre professionelle i branchen.
-
Rådgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.