25. okt. 2024

Nu begynder vi at indsamle jeres forslag til overenskomstforhandlingerne

Send os dine forslag til den næste overenskomst, så vi kan tage dem med til udveksling af krav og forhandlinger af den nye overenskomst i januar og februar 2025.

Billede til nyheden Nu begynder vi at indsamle jeres forslag til overenskomstforhandlingerne
Grafik: JE:SU Graphic Design

I DFKF begynder vi nu at indsamle vores medlemmers forslag og ønsker til den næste overenskomstforhandling, der finder sted i løbet af januar og februar 2025. Det er jeres ønsker og krav, der danner fundamentet for forhandlingerne, og derfor opfordrer vi alle medlemmer til at indsende deres input.

”Det er vigtigt, at vi får så mange medlemmers stemmer med i processen som muligt, så vi kan forhandle en overenskomst, der imødekommer medlemmernes behov og ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan for at opnå en fair og tilfredsstillende aftale,” siger Lone Frost, formand for DFKF.

Har du forslag eller bekymringer, som du ønsker at få med til bordet, så tøv ikke med at dele dem med os. Det er nu, du har mulighed for at få indflydelse på overenskomstforhandlingerne.

Du kan enten ringe til os på 35 83 18 80 og få en snak eller sende en mail til dfkf@forbundet.dk med dit forslag eller spørgsmål.

 

Relaterede nyheder