27. maj 2024

Formand: “Det er stadig vigtigt at være medlem, selvom du ikke arbejder under overenskomst”

Som frisør, kosmetiker eller wellness-professionel er din faglige stolthed og dine karriereambitioner af afgørende betydning. Men hvad hvis du ikke arbejder under en overenskomst? Er medlemskab i et fagforbund stadig vigtigt? Svaret er klart ja. Lad os se nærmere på hvorfor.

Medlemsfordel
Billede til nyheden Formand: “Det er stadig vigtigt at være medlem, selvom du ikke arbejder under overenskomst”
Lone Nordentoft Frost, formand DFKF. Fotograf Julie Dam

Som fagforbund kæmper vi for arbejdstageres rettigheder. En masse af disse rettigheder er skrevet ned i en fællesoverenskomst, som organiserede frisører arbejder under. Men selvom du er medlem hos os, betyder det ikke nødvendigvis, at du er ansat et sted, hvor det er muligt at arbejde under fællesoverenskomsten.

Derfor tænker du måske: Er det stadig vigtigt at være forbundsmedlem, selvom du på nuværende tidspunkt ikke arbejder under fællesoverenskomsten?

Selvom du ikke er omfattet af en overenskomst, betyder det ikke, at dine rettigheder som arbejdstager ikke er vigtige. Som medlem af et fagforbund er du en del af et fællesskab, der kæmper for dine interesser. Det omfatter juridisk rådgivning og støtte i tilfælde af konflikter med arbejdsgiveren eller tvister om kontrakter. At være medlem af et fagforbund giver dig altså adgang til en række ressourcer, der kan hjælpe dig med at trives i din karriere.

Medlemsfordele

Gennem dit medlemskab får du en række konkrete medlemsfordele, som du kan bruge til at spare en masse penge. Medlemsfordelene udgøres blandt andet af de oplistede punkter nedenfor.

  • Du modtager en ulykkesforsikring fra Alka og rabat på resten af de samlede forsikringspakker (rabatten bortfalder, når du ikke er medlem mere).
  • Du får tilsendt et PlusKort, som er en gratis fordels- og rabatordning.
  • Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen, og med dette betalingskort kan du spare penge i stort set alle brancher lige fra dagligvarer, TV, rejser, oplevelser og personlig pleje til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj. 
  • Du får et fradrag på 7.000 kroner om året, hvilket giver dig en bedre årsopgørelse hos Skat.
  • Du har adgang til socialrådgivning og almindelig rådgivning hos jurister og elevvejleder.
  • Du får mulighed for at deltage i konkurrencer såsom Skills, Randersmesterskabet og DM samt for at søge legater.
  • Med Klippeskolen får du videodemonstrationer af forskellige frisurer og teknikker.

Læs mere om medlemsfordelene her 

En hurtig pointe om fællesskabet

Jo flere medlemmer et fagforbund har, desto stærkere er det i stand til at forhandle med arbejdsgiverne om bedre arbejdsforhold og lønninger. Ved at være en del af dette fællesskab er du med til at styrke din branches position og sikre bedre vilkår for alle.

Så tøv ikke med at melde dig ind i vores fagforbund i dag, og bliv en del af et stærkt fællesskab, der kæmper for dine interesser.

Vil du høre nærmere? Så kontakt os på tlf. 35 83 18 80.

Relaterede nyheder