Det var en givende og oplysende dag, da konferencen i Fællessalen på Christiansborg den 23. februar endelig kunne afholdes.
Konferencen begyndte kl. 9.00 og fortsatte til kl. 12.30, hvor der blev sat fokus på den store udfordring: manglende anerkendelse af arbejdsskader i bevægeapparatet. Baggrunden for at vi sætter fokus på dette er det gentagne arbejde, som mange af jer medlemmer udfører, og den belastning, som akavede og gentagne arbejdspositioner har på kroppen.
Under konferencen blev det diskuteret, hvordan vi bedst kan løse denne udfordring, og derfor var politikere, eksperter samt Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Serviceforbundet, Danske Bioanalytikere og HK til stede for at bidrage til samtalen.
I denne artikel bliver du præsenteret for nogle af dagens vigtige pointer.
“Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde”
Det var beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) første ord, da hun gik på talerstolen for at åbne dagens tema: arbejdsskader hos frisører, laboranter og bioanalytikere.
Ministeren mener, at det er et emne, der kræver politisk opmærksomhed, men et forbehold skinnede igennem, da hun adresserede frisører, laboranter og bioanalytikere direkte:
“I oplever ikke at blive anerkendt for de smerter, I har. Vi kan konkludere, at vi ikke har tilstrækkelig forskning.”
Det lader altså til, at det er manglende evidens for arbejdsskaderne, der kan virke begrænsende på den politiske handlekraft.
Ane Halsboe-Jørgensen understregede at det selvfølgelig ikke betyder, at arbejdet stopper her, men derimod at hun som minister er klar til at tage den nyeste viden og forskning på området ind.
“Ingen skal blive syge af at gå på arbejde,” afrundede hun. Og så var tonen sat for resten af dagen.
“Vi får mange henvendelser fra medlemmer, som har smerter og er nedslidte”
Formand for DFKF Lone Frost delte flere gange ud af alle de historier og pointer, som I medlemmer har været gode til at dele med os. 1.400 arbejdsskader er anmeldt af frisører, men ingen af dem er blevet anerkendt, fortalte hun:
”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, som har smerter og er nedslidte. Mange orker ikke at anmelde, fordi de ved, at skaden ikke vil blive anerkendt. Det har den konsekvens at frisører holder alt for få år i faget.”
Er der nok forskning på frisørområdet?
I forlængelse af beskæftigelsesministerens udsagn om manglen på forskning kunne ph.d.-studerende og cand.scient. i idræt og sundhed Rúni Bláfoss fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) dele en pointe på evidensområdet:
“Af de tre grupper [red. frisører, laboranter og bioanalytikere] er der mest forskning på frisørområdet,” fortalte han.
Det lyder umiddelbart som en god ting for frisører, men senere i sit oplæg kunne Rúni Bláfoss desværre meddele, at under 1 % af de samlede forskningsmidler går til forskning i smerter, at præcis data er svær at indhente, og at der mangler studier:
“Spørgeskemaerne giver ikke nødvendigvis præcise data; for eksempel hvis man spørger, hvor lang tid vedkommende har arbejdet så og så langt oppe med armene,” oplyste han.
Rúni kunne dog bekræfte, at mange stopper på grund af helbredsproblemer, og at mange har en høj grad af smerter. Faktisk hele 41 % af frisører har altid eller ofte smerter, fortalte han.
Det forebyggende arbejde
Det forebyggende arbejde i de tre fag fyldte meget i dagens diskussioner, blandt andet i en rundbordssamtale mellem Lone Frost, Katja Wienmann Bramm (Danske Bioanalytikere) og Ulla Moth-Lund Christensen (HK).
Blandt andet påpegede Lone Frost, at det er vigtigt at holde pauser i frisørfaget, selvom det kan være svært, og at man, når man kommer hjem, ville have godt af at lave forebyggende øvelser. Derudover slog hun måske dagens vigtigste pointe fast:
“Vi bør hjælpe det enkelte menneske.”
Så enkelt kan det siges. Det er bare ikke så nemt at efterleve:
“Hvis man står med to unge mennesker, der begge har fået håndeksem, er det med [red. umiddelbart] synlige beviser i modsætning til muskel/skelet-området,” pointerede Lone Frost.
Ulla Moth-Lund Christensen fra HK hævder, at de gør alt, hvad de kan, for at forebygge:
“Der bliver gjort meget i det forebyggende arbejde, men skaderne kommer alligevel.”
Prioritering af midlerne
En politisk paneldebat afrundede dagens større indslag. Her deltog Sólbjørg Jakobsen (LA), Astrid Carøe (SF), Charlotte Munch (DD), Victoria Velásquez (EL), Bjarne Laustsen (S) og Helle Bonnesen (KF).
“Vi sidder her i dag, fordi vi alle er enige om, at der skal ske noget,” konstaterede Charlotte Munch, som selv døjer med slidgigt grundet sit tidligere arbejde i blomsterbranchen.
Hvor Sólbjørg Jakobsen spurgte til, om den nuværende lovgivning på området er passende, kunne Astrid Carøe konkludere, at den politiske forpligtelse er meget vigtig, men at de ikke ved, hvor lang tid det vil tage eventuelt at få gennemført en ændring:
“Der er penge, men det handler om prioriteringen,” delte hun.
Flere gange var forebyggelse af arbejdsskader oppe at vende, hvortil Victoria Velásquez svarede:
“Den forebyggende indsats er vigtig, men også anerkendelsen, så det ikke bare siver ud.”
Dog var det de manglende midler til dokumentation af arbejdsskader, som flere italesatte, blandt andre Bjarne Laustsen. Det kunne Helle Bonnesen uddybe med, at de som politikere ikke kunne sidde og love en investering på området.
En opsang til politikerne
Da politikerne havde været i gang med debatten i et godt stykke tid, og blandt meget andet havde været inde på, at man som frisør kan skifte arbejde, hvis man har fået en arbejdsskade, fik frisør Liselotte Goos ordet:
“Udsagnet om, at man bare kan skifte spor, provokerer mig. Det var ikke det, jeg tænkte, da jeg valgte at blive frisør. Vi taler om fire års uddannelse,” indvendte hun, hvorefter hun inviterede det samlede panel til sin salon, så de kan se, hvordan det foregår der.
Flere af politikerne takkede for opsangen og uddybede det forebyggende arbejde, der tager udgangspunkt i, at de allerhelst vil have, at frisører bliver i deres arbejde.
Men bliver man syg, skal det anerkendes. Det var der bred enighed om denne dag.
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund vil gerne benytte denne lejlighed til at sende en stor tak til Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), Sólbjørg Jakobsen (LA), Astrid Carøe (SF), Charlotte Munch (DD), Bjarne Laustsen (S), Helle Bonnesen (KF) og Victoria Velásquez (SF) for først at tage debatten i folketinget den 8. februar og herefter at møde op til denne konference 23. februar. Det giver os håb om at vi er kommet et stort skridt tættere på at få anerkendt frisørers muskel- og skeletlidelser.