26. jun. 2023

Inspiration: Klipning i etager

Sommeren står for døren, og for topfrisør Marianne Jensen hænger årstiden sammen med klipning i etager. Bliv inspireret her.

Inspiration
Billede til nyheden Inspiration: Klipning i etager

Sommer, sol, ferie. Det er noget af det bedste, vi ved. Og så hjælper det på det, hvis håret sidder lige i skabet. Det kan klipning i etager hjælpe til.

“Etager er et smukt look, der går perfekt med en sommerkjole. Det er en superfed klipning til folk med fald eller krøllet hår,” udtaler topfrisør Marianne Jensen.

På den måde hænger sommer uløseligt sammen med klipning i etager for Marianne. Derfor har hun indvilget i at vise et eksempel på, hvordan det kan gøres. I dette tilfælde er det modellen Linda Toral, som har fået stylet sit hår.

“Man skal øve sig på at klippe etager. Det skal helst se sundt, friskt, naturligt og lidt saltvandsagtigt ud. Og så kan man jo derefter tilføre andre elementer såsom karamelfarvede striber til mørkere hår. Samme teknik er fed at bruge, når man klipper lokket hår. Hos os har vi både stylet det mere lokket og mere glat. Når det har noget rock'n'roll over sig, holder det altid,” fortæller Marianne Jensen.

Og man kan bruge klipning i etager på både drenge og piger:

“Klipningen ville være lige så flot på en surferfyr,” konstaterer Marianne.

Her er Marianne Jensens råd til en god sommerklipning i etager:

  • Brug produkter som saltvandsspray, krøllecreme og dry shampoo. Det skal være produkter, der giver meget tekstur. En dukkert er den bedste styling til en sådan frisure.
  • Det må aldrig blive for pænt. Man må hellere rede håret for lidt end for meget.

Nedenfor kan du se, hvordan håret kom til at se ud, samt en kort video med Mariannes styling af håret.

Se videoen her

Relaterede nyheder