Råd og svar: Elever
Løn
Hvilken løn skal du have som elev? Tjek satserne her.
Frisørelevers løn er fastsat i Frisøroverenskomsten, og kosmetikerelevers løn er fastsat i Wellnessoverenskomsten. Uanset om din arbejdsgiver er medlem af dofk (Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere) eller ikke, skal du følge fagets overenskomst.
For både frisør- og kosmetikerelever gælder, at overarbejde som hovedregel ikke er tilladt. Men arbejder du undtagelsesvist over, skal du have 50 % i tillæg pr. time.
Løn i 1. læreår
Specielt for lønnen i 1. læreår gælder, at lønnen udgøres af den såkaldte AUB-sats. Satsen fastsættes én gang årligt og gælder i kalenderåret for de elever, der er i 1. læreår (1. læreår frem til tre år før læretidens afslutning).
AUB-satsen 2024
Fra 1. januar 2024 til 31. december 2024 udgør AUB-satsen kr. 3.110 pr. uge svarende til en timeløn på 84,05 kr. i timen.
Fra og med den lønningsuge i hvilken 1. marts 2024 falder, til og med den 28. februar 2025 er elevlønningerne følgende:
UNDER 18 ÅR |
UGELØN |
TIMELØN |
OVERTID PR. TIME 50% |
2. LÆREÅR |
KR. 3.155,04 |
KR. 85,27 |
KR. 127,91 |
3. LÆREÅR |
KR. 3.517,60 |
KR. 95,07 |
KR. 142,61 |
4. LÆREÅR |
KR. 3.844,56 |
KR. 103,91 |
KR. 155,87 |
OVER 18 ÅR |
UGELØN |
TIMELØN |
OVERTID PR. TIME 50% |
2. LÆREÅR |
KR. 3.609,25 |
KR. 97,55 |
KR. 146,33 |
3. LÆREÅR |
KR. 3.973,42 |
KR. 107,39 |
KR. 161,09 |
4. LÆREÅR + 5. |
KR. 4.254,35 |
KR. 114,98 |
KR. 172,47 |
Den gældende overenskomst kan du se på Mit DFKF under 'Min overenskomst'