Råd og svar

Censor, skuemester og lokalt uddannelsesudvalg

Som censor/skuemester spiller du en vigtig rolle ved svendeprøven. Du giver din faglige vurdering af præstationen og hjælper eleverne med at vise, hvad de har lært under uddannelserne.

Du er med til at kvalitetssikre uddannelserne ved at medvirke til, at eksamen gennemføres efter gældende regler, og sådan at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling.

Krav

For at blive censor skal du være medlem af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og have minimum 5 års erfaring som frisør eller kosmetiker.

Du skal deltage i et censorkursus, og når du har været igennem kurset, indstiller forbundet dig som censor til Frisør-og Kosmetikerfagets Faglige udvalg. Det Faglige udvalg udpeger nye censorer hvert 4. år, når der er folketingsvalg.

Lokalt Uddannelsesudvalg (LUU)

Du kan også en del af de lokale uddannelsesudvalg.

De lokale Uddannelsesudvalg (LUU) spiller en afgørende rolle i at sikre, at erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne tilbyder kompetencer, som svarer til det lokale erhvervslivs behov.

LUU består af en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde i det lokale erhvervsliv samt af skolerepræsentanter.

Formål

Formålet med LUU er at rådgive skolerne i forhold til erhvervsuddannelsernes udvikling, herunder at bidrage med viden om blandt andet branchens udvikling og nye teknologier. 

Udvalgets opgave er at skabe praktikpladser og styrke samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og skolen. LUU-medlemmerne medvirker til, at uddannelsen lever op til de krav, som ministeriet har fastsat.

LUU holder 4-6 møder om året, hvor temaer aftales i samarbejde med skolen. Skolen har sekretariatsfunktionen i forhold til møderne, hvilket inkluderer udsendelse af referater og dagsordener.

På denne måde sikrer LUU, at der er en tæt dialog mellem skolerne og det lokale erhvervsliv, hvilket bidrager til at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og forberede eleverne bedst muligt til deres fremtidige arbejdsliv.

Win-win for virksomheder og elever

I sidste ende er det en win-win-situation for både virksomhederne og eleverne, da virksomhederne får arbejdskraft med de rette kompetencer, og eleverne får en uddannelse, som giver dem en konkret vej ind på arbejdsmarkedet.

Derfor er LUU en vigtig aktør i arbejdet med at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne og sikre, at de lever op til virksomhedernes behov og krav.

Er det noget for dig?

Har du lyst til at høre mere om, hvordan du bliver censor, skuemester eller en del af LUU, er du velkommen til at kontakte Lone Frost i forbundet.