Hvornår kan en sygdom anerkendes som en erhvervssygdom?

Eksem, smerter i skulderen eller en dårlig ryg efter mange år i faget. Det kan være nærliggende at tænke, at sygdommen skyldes arbejdet. Men det er ikke nødvendigvis nok til, at den kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har en fortegnelse over sygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan føre til, at sygdommen bliver anerkendt som en arbejdsskade.

Det betyder, at det ikke kun er diagnosen, der tæller. Som udgangspunkt skal du også have været udsat for den type og mængde belastning, der er beskrevet ud for sygdommen.

Hvad står på fortegnelsen?

Fortegnelsen omfatter en lang række sygdomme. For frisører og kosmetikere kan blandt andet sygdomme i huden, luftvejene og bevægeapparatet samt visse kræftsygdomme være relevante.

For eksempel kan kontakteksem anerkendes efter udsættelse for allergifremkaldende eller irritative stoffer. Også bestemte sygdomme i blandt andet hånd, albue og skulder findes på fortegnelsen, når arbejdet har indebåret de belastninger, der er beskrevet for den enkelte sygdom.

Derudover omfatter fortegnelsen en række kræftsygdomme efter bestemte påvirkninger. I 2025 blev fortegnelsen blandt andet ændret, så blærekræft og forstadier til blærekræft efter relevant udsættelse i frisørfaget kan anerkendes hos både mænd og kvinder.

Diagnosen er ikke nok

At en sygdom står på fortegnelsen, betyder ikke i sig selv, at den bliver anerkendt som en erhvervssygdom.

Ud for de enkelte sygdomme står der, hvilke arbejdsmæssige påvirkninger der som udgangspunkt skal have været til stede. Det kan blandt andet handle om, hvilke bevægelser du har udført, hvor stor belastningen har været, hvor mange timer om dagen du har været udsat for den, og hvor mange år arbejdet har stået på.

Derfor kan to personer med den samme diagnose få forskellige afgørelser.

Her kan frisørarbejdet være svært at få til at passe ind

For frisører kan en udfordring være, at et langt arbejdsliv kan være fysisk belastende, uden at belastningen nødvendigvis ser ud som den type belastning, der er beskrevet i fortegnelsen.

Et tydeligt eksempel er kroniske sygdomme i lænderyggen. Her nævnes blandt andet diskusprolaps i lænden. Men et af udgangspunkterne for anerkendelse er rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover og tunge enkeltløft.

Kravene kan under bestemte omstændigheder nedsættes, blandt andet hvis arbejdet har stået på i meget lang tid eller løftene er foregået i særligt belastende arbejdsstillinger. Men selv med sådanne forhold er der tale om krav til en betydelig løftebelastning.

Det illustrerer en udfordring for et fag som frisørfaget. En frisør løfter normalt ikke flere tons om dagen. Til gengæld kan arbejdet gennem årtier indebære mange gentagne bevægelser, arbejde med løftede arme, bøjning og drejning af kroppen og lang tid på benene.

Hvad hvis sygdommen ikke står på listen?

En sygdom kan i nogle tilfælde godt blive anerkendt, selvom den ikke står på erhvervssygdomsfortegnelsen, eller selv om påvirkningen ikke opfylder betingelserne på listen.

Sagen kan blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget, som blandt andet kan indstille en sygdom til anerkendelse, hvis sygdommen udelukkende eller i overvejende grad må anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Det betyder altså, at fortegnelsen ikke er den eneste mulige vej til anerkendelse. Men der skal fortsat være grundlag for at knytte sygdommen til arbejdet.