28. apr. 2025

Få støtte til dit næste kursus eller studierejse: Rejselegatet kan i år for første gang søges både af kosmetikere og frisører

Ansøg om årets rejselegat, og få muligheden for at modtage 5.000 kroner til kurser, studierejser eller konkurrencer i ind- og udland. Fristen er den 26. maj 2025 – grib chancen for at løfte dine faglige kompetencer.

Inspiration
Billede til nyheden Få støtte til dit næste kursus eller studierejse: Rejselegatet kan i år for første gang søges både af kosmetikere og frisører
Rejselegatet er din mulighed for faglig udvikling. Husk at søge senest 26. maj 2025.

Det har været et ønske igennem flere år, at også vores kosmetikere kunne få mulighed for at søge legatet, så vi er meget glade for, at vi for første gang kan tilbyde muligheden til alle vores medlemmer.

Den 2. juni 2025 uddeler Faglig Ordning 16 rejselegater à 5.000 kroner som støtte til studier og udvikling inden for frisør- og kosmetikerfaget. Det er din chance for at forbedre dine færdigheder og få ny inspiration gennem kurser, virksomhedsbesøg eller konkurrencer – både i Danmark og i udlandet.

Hvad kan legatet bruges til?

  • Kurser på danske eller udenlandske frisørskoler eller virksomheder, som er anerkendt af organisationerne i det pågældende land.

  • Virksomheds- og studiebesøg i udlandet (virksomheden skal angives ved ansøgning).

  • Deltagelse i åbne internationale konkurrencer, som er anerkendt af organisationerne.

Krav til ansøger

  • Du skal have været medlem af dofk eller Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund i mindst 12 måneder.

  • Du skal være uddannet frisør eller kosmetiker.

  • Du må ikke have modtaget legatet i 2024.

  • Du skal være indforstået med, at dit navn bliver offentliggjort, hvis du modtager legatet.

  • Legatet skal anvendes inden den 31. december 2026.

Lone Frost, formand for DFKF, opfordrer alle medlemmer til at benytte sig af denne mulighed og søge et rejselegat:

“At udvikle sig fagligt er en fantastisk investering i fremtiden, og jeg håber, at mange af jer vil benytte chancen,” siger hun.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. maj 2025.

Relaterede nyheder