Online Fysioterapi er et supplement til de fysiske behandlinger, du kan få på en af sundhedsordningens flere end 600 klinikker landet over.
Det nye tilbud kan måske være noget for dig, hvis du for eksempel har svært ved at få tid til at komme til fysioterapeut, eller hvis du har brug for hjælp på din ferie.
Sådan foregår det
Du mødes med fysioterapeuten via video på din telefon eller computer. På den måde kan du tale med fysioterapeuten, uanset som du er i din dagligstue, på arbejdet, i sommerhuset eller i udlandet.
Du kan bruge Online Fysioterapi til langt det meste af det, du normalt går til en fysioterapeut med. For eksempel et hold i ryggen eller smerter i muskler og led. Fysioterapeuten spørger ind til dine smerter, og hvordan de er opstået. Og på videoen kan du forklare, hvor og hvordan det gør ondt.
Fysioterapeuten hjælper dig med øvelser. I laver dem sammen, så du er helt sikker på, hvad du skal gøre, når du bagefter laver øvelserne selv. Du får også et træningsprogram i PensionDanmarks app, hvor du kan se øvelserne, og hvor tit, du skal lave dem.
Ønsker du på et tidspunkt at skifte fra online til fysisk fysioterapi, kan du altid fortsætte behandlingen hos en af sundhedsordningen flere end 600 klinikker.
Log ind på pension.dk/behandling eller på PensionDanmarks app. Her kan du bestille tid hos enten Online Fysioterapi eller fysioterapi på en klinik.
Er du i tvivl, om du kan bruge Online Fysioterapeut i din situation, så kan du ringe til PensionDanmarks Behandlingsrådgivning på 7010 0806, hvor der sidder dygtige fysioterapeuter klar til at rådgive dig alle hverdage kl. 8-18.