15. maj 2024

Få en blid overgang til livet som pensionist

Nærmer du dig pensionsalderen, kan du få en blid overgang til livet som pensionist med pensionsordningen i PensionDanmark. Du kan nemlig få udbetalt din pension fleksibelt, så det passer til din situation.

Pension
Billede til nyheden Få en blid overgang til livet som pensionist

Uanset om du gerne vil arbejde mindre frem mod pensionsalderen, eller du gerne vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, så kan du tilpasse din pension.

Du kan normalt begynde dine pensionsudbetalinger i PensionDanmark tre år før din folkepensionsalder. I visse tilfælde kan udbetalingen begynde før, dog tidligst når du fylder 60 år.

Du kan se præcist, hvornår du kan starte pensionsudbetalingerne, ved at logge ind på dine personlige sider på PensionDanmarks hjemmeside pension.dk. Klik på menupunktet ”Pension” og derefter på ”Udbetaling af pension”. I PensionDanmarks app klikker du på ”Din opsparing”.

Mange bruger mulighederne for fleksibel pension
Muligheden for at få udbetalt pensionen fleksibelt er populær blandt PensionDanmarks medlemmer, hvor fire ud af ti vælger en form for ”delpension”. To tredjedele af dem, der starter med delpension, fortsætter med at arbejde.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-18 (onsdage kl. 9.15-18).

Eksempler på, hvordan din pension kan blive udbetalt

Med pensionsordningen i PensionDanmark kan du få udbetalt din pension, som det passer dig. Du kan fx:

  • få udbetalt den livsvarige pension og ratepensionen på forskellige tidspunkter.

  • få ratepensionen udbetalt i en periode på 10 år eller mere (dog maks. 30 år).

  • få aldersopsparingen udbetalt som en fast månedlig udbetaling i portioner, når det passer dig, eller som et engangsbeløb.

  • vente med at hæve pengene i aldersopsparingen, til du har brug for dem.

  • fortsætte med at arbejde nogle timer om ugen, samtidig med at du starter fuld udbetaling af din pension.

Relaterede nyheder