Det er tid til at melde dig til Randersmesterskabet 2023, som afholdes søndag den 12. marts på Tradium.
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Randers Frisørlaug er værter for mesterskabet, som er åbent for organiserede frisørelever.
Elever fra alle erhvervsskoler kan deltage og konkurrere om at vinde de individuelle discipliner. Den deltager, som samlet set opnår det højeste pointtal, vil blive kåret som Randersmester.
Disciplinerne er:
- Trend herre
- Trend dame
- Total look
- Bombage
- Langthårsfrisering på model (til dig, som aldrig har deltaget i en konkurrence før)
Tilmeldingsfristen er forlænget til den 26. februar 2023. For at kunne deltage skal medlemskabet af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund være i orden på denne dato.
Prisen for deltagelse er 400 kr., og beløbet skal indbetales til DFKF på Mobilepay 475246.
Tilmelding online på dfkf.dk. En kvittering for tilmeldingen vil blive sendt til den angivne e-mailadresse.
Du finder programmet for dagen nederst på siden.
Regler
Trend herre
I denne disciplin skal deltageren vise sin kreativitet og udføre en moderne klipning.
Alle farver er tilladt og vil indgå i bedømmelsen. Dommeren vil lægge vægt på kreativitet, sværhedsgrad og klædelighed.
Hårpynt, extensions og løse hårdele er ikke tilladt.
Hele håret skal klippes.
Tid: 45 min.
Forbedømmelse: Håret skal være vådt. Forbedømmelsen foretages af dommerne.
Bedømmelse: Maks. 30 point/min. 25 point
Vigtigt: Rekvisitter på borde og gulv er IKKE tilladt.
Trend dame
I denne disciplin skal deltageren vise sin kreativitet og udføre en moderne klipning.
Alle farver er tilladt og vil indgå i bedømmelsen.
Dommeren vil lægge vægt på kreativitet, sværhedsgrad og klædelighed.
Hårpynt, extensions og løse hårdele er ikke tilladt.
Hele håret skal klippes.
Forbedømmelse: Håret skal være vådt. Forbedømmelsen foretages af dommerne.
Tid: 60 min.
Bedømmelse: Maks. 30 point/min. 25 point
Vigtigt: Rekvisitter på borde og gulv er IKKE tilladt.
Total look
I denne disciplin skal deltageren vise sin kreativitet og udføre en helhed med hår, makeup og tøj.
Dommeren vil lægge vægt på kreativitet/idé, sværhedsgrad og klædelighed. Før-billeder skal medbringes.
Frisuren er fri.
Hårpynt, extensions og løse hårdele er tilladt.
Bodypainting er forbudt.
Rekvisitter på borde og gulv er ikke tilladt.
Forbedømmelse: Modellens ansigt skal være afrenset. Håret må være forberedt, men det skal friseres igennem. Der må ikke være elastikker, nåle eller extensions i håret. Forbedømmelsen foretages af dommerne.
Bedømmelse: Maks. 30 point/min. 25 point
Tid: 60 min.
Vigtigt: Rekvisitter på borde og gulv er IKKE tilladt.
Bombage på øvelseshovede
I denne disciplin skal deltageren udføre en klassisk bombage uden skilning.
Øvelseshovedet skal være klippet hjemmefra, skæg må ligeledes være klippet hjemmefra.
Deltageren medbringer selv en gulvholder.
Sprayfarver er forbudte.
Det er ikke tilladt at bruge farveblyanter.
Det er ikke tilladt at bruge glimmer.
Der stilles ikke krav om påklædning af øvelseshovedet. Såfremt man vælger dette, må øvelseshovedet ikke klædes på eller dekoreres lavere end til busten. (25 min.)
Forbedømmelse: Håret skal være vådt.
Bedømmelse: Maks. 30 point/min. 25 point
Tid: 25 minutter.
Vigtigt: Rekvisitter på borde og gulv er IKKE tilladt.
Langhårsfrisering på model
Til dig, som aldrig har deltaget i en konkurrence før. I denne disciplin skal deltageren vise sine færdigheder og kunnen inden for langhårsopsætning.
Frisuren er fri.
Hårpynt er tilladt.
Extensions og løse hårdele er ikke tilladt.
Bodypainting er forbudt.
Tid: 60 min.
Forbedømmelse: Håret må være forberedt, men det skal friseres igennem (der må ikke være elastikker, nåle eller extensions). Forbedømmelse foretages af dommerne.
Bedømmelse: Maks. 30 point/min. 25 point
Vigtigt: Rekvisitter på borde og gulv er IKKE tilladt.
Generelle regler
- Hvis reglerne ikke bliver overholdt, tildeles der 25 point pr. dommer til deltageren.
- Der må IKKE kommunikeres med konkurrencedeltagerne under konkurrencen.
- Alt materiale, herunder produkter, værktøj og håndklæder skal medbringes fra salonen.
- Alle møder senest 15 minutter før disciplinens start.
- Det er ikke tilladt at anvende headset, airpods og smartwatch.
- Modellens og deltagerens mobiltelefon skal være slukket under konkurrencen.
Evt. spørgsmål til regler rettes til Camilla Bach på tlf. 25 47 97 53
Der er åbent for publikum, hvor man kan se deltagerne arbejde. Dørene åbnes kl. 9.00
Program
Kl. 10.00 Velkomst
Kl. 10.15 Trend herre
Kl. 11.00 Bedømmelse
Kl. 11.20 Trend dame
Kl. 12.20 Bedømmelse
Kl. 12.30 Total Look og Upcoming langthårsfrisering
Kl. 13.30 Bedømmelse
Kl. 14.00 Bombage
Kl. 14.30 Bedømmelse
Kl. ca. 15.00 Præmieoverrækkelse
Vi gør opmærksom på, at der ikke er fotograf tilstede, hvis du vil have foto af modellerne, må du selv fotografere.
TIDERNE ER CA. TIDER, MEN VI HÅBER AT KUNNE OVERHOLDE TIDERNE MED HJÆLP FRA JER.
Randersmesterskabet afholdes i Frisørafdelingen i lokale 103-104, modeller i lokale 101. Der vil være mulighed for at købe vand, kaffe, kage og chips.