24. jan. 2022

Vinteren og kulden er hård kost for dine hænder. Og som frisør eller kosmetiker er du mere udsat for at få tør hud end så mange andre med eksempelvis hyppig håndvask og brug af handsker i det daglige arbejde. Her får du en guide til, hvordan du undgår vintertrætte og tørre hænder

Sundhed
Billede til nyheden
Foto: Unsplash

Som frisør eller kosmetiker skal dine hænder holde hele livet. Derfor er det vigtigt at passe godt på dem. Og om vinteren er din hud ekstra udsat med vintervejr og kulde, der får hænderne til at tørre ud.

Ydermere er vi i frisør- og kosmetikerfaget overrepræsenteret blandt allergikere med eksempelvis håndeksem, som kan være ødelæggende for vores karriere.

Derfor er der rigtig god grund til at passe på hænderne, og derfor bringer vi også her igen fem gode råd til at passe bedst på hænderne, som er udviklet af Videncenter for Frisører og Kosmetikere.

1. Brug fugtighedscreme
Brug en fed fugtighedscreme morgen og aften og ved pauser i arbejdet. En fed fugtighedscreme har mellem 40% og 70%’s fedtindhold. Fedtprocenten kan ses på deklarationen af produktet. Hvis det ikke fremgår, så vælg en anden creme. Jo mere tendens til tør hud og eksem du har, jo hyppigere skal du bruge fugtighedscreme.

2. Fravælg cremer med indhold af parfume

3. Brug handsker ved vådt arbejde som hårvask på kunder
Vær opmærksom på ikke at have fugtighedscreme på hænderne, når du tager beskyttelseshandsker på, da dette mindsker den beskyttende effekt af handskerne.

4. Brug sæbe uden parfume til håndvask
Skyl hænderne grundigt, så der ikke sidder rester af sæbe på hænderne, og sørg også for at tørre hænderne grundigt, så de ikke fortsætter med at være våde.

5. Brug håndsprit med glycerol/glycerin
Benyt sprit I stedet for at vaske hænder, hvis hænderne ikke er våde eller synligt snavsede. Det er mere skånsomt end håndvask.

Relaterede nyheder