06. jul. 2021

Se alle vinderbillederne: Her er resultaterne fra Randersmesterskabet 2021

Dette års Randersmesterskab blev gennemført virtuelt, og her kan du se alle resultaterne fra hver kategori og den samlede Randersmester.

Konkurrence
Billede til nyheden Se alle vinderbillederne: Her er resultaterne fra Randersmesterskabet 2021

Vilde klippetekniker, flotte frisurer og gode øjne for trends. Hårstylist Marianne Jensen og frisør Nicolai Mangor, der var dommere til dette års Randersmesterskab, var fulde af beundring over, hvor dygtige dette års deltagere var.

”Det var virkelig et imponerende stykke arbejde, vi bedømte”, fortæller den ene dommer, Marianne Jensen.

Randersmesterskabet blev i år afholdt virtuelt som følge af corona i samarbejde med Randers Frisørlaug og Tradium.

Frisørelever fra hele landet konkurrerede om at vinde fire individuelle discipliner, mens der også blev kåret en Randersmester fra Tradium, som er den, der samlet set opnåede det højeste pointtal af de deltagende elever fra Tradium.

”Det har været dejligt igen at kunne åbne for en konkurrence i en tid, hvor det ellers har været umuligt. Vi er meget glade for som forbund at være med til at understøtte frisørelevernes udvikling, og de er bare så dygtige”, siger Lone Frost, formand for DFKF.

Her kan du se resultaterne fra Randersmesterskabet og vinderbilledet i hver kategori:

Herre Trend:

  1. Camilla Bonde
  2. Veronica Belousova
  3. Cecilie F. Rasmussen

Dame Trend:

  1. Veronica Belousova
  2. Lotte C. Christensen
  3. Julie Haarby

Total Look:

  1. Lotte C. Christensen
  2. Tenna Bloch Petersen
  3. Monika M. Kjær

Bombage:

  1. Tenna Bloch Petersen
  2. Lotte C. Christensen
  3. Veronica Belousova/Cecilie F. Rasmussen

Samlet Randersmester:

  1. Lotte C. Christensen
  2. Camilla Bonde
  3. Tenna Bloch Petersen

Relaterede nyheder