Sygdom

Mister du dit arbejde, så stopper indbetalingerne til pensionsordningen.

Men de forsikringer, der er en del af pensionsordningen, fortsætter i et helt år efter.

Det kan være en uoverskuelig situation for dig som ledig også at blive kritisk syg, eller hvis du må gå fra ledighed til førtidspensionering. I sådanne svære situationer kan forsikringerne sikre dig og familien mere økonomisk overskud og tryghed i hverdagen.

De forsikringer, der fortsætter, er:

• Et engangsbeløb på 100.000 kroner ved kritisk sygdom.

• Supplement til en offentlig førtidspension på typisk mellem 36.000 og 66.000 kroner om året.

• Et beløb ved den forsikredes død på typisk 500.000 kroner.

Forsikringerne kan forlænges med yderligere 2 år ud over de 12 måneder. Vælger du det, trækkes betalingen fra din pensionsopsparing.

For langt de fleste medlemmer vil det ikke være relevant at forlænge forsikringerne, da de når at komme i job længe inden, der er gået 1 år. 

Men hvis du er syg, på orlov eller ikke har en anden arbejdsmarkedspension, anbefaler PensionDanmark, at du forlænger perioden og fastholder dine forsikringer. Hvis uheldet er ude, har du mere brug for dine forsikringer end din opsparing.

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund tilbyder konsulentbistand, hvis du bliver ramt af en arbejdsskade. Hvert år bliver ca. 50 frisører og kosmetikere ramt af en arbejdsskade.

Får du som frisør/kosmetiker en arbejdsskade, skal sagen behandles efter arbejdsskadesikringsloven. Loven har 2 arbejdsskadebegreber:

1. Ulykker (fx fald fra en klippestol)
2. Erhvervssygdomme fx eksem på grund af udsættelse for stoffer, der kan give allergi.

For at vurdere om en sag er en arbejdsskade, er der brug for mange og forskelligartede oplysninger fra dig selv, læge, sygehus, arbejdsgiver eller kommune.

Det drejer sig om at få belyst sygdommen eller ulykken, dens opståen, skadens omfang samt den erhvervsmæssige situation efter skaden.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør arbejdsskadesagerne med klageadgang til Ankestyrelsen.

Arbejdskadesikringsloven har flere ydelser, som en anerkendt arbejdsskade kan give ret til.

De centrale ydelser er

• Mén-godtgørelse
• Erstatning for tab af erhvervsevne 
• Betaling af behandlingsudgifter

Der er også ydelser, som loven ikke dækker. Det gælder fx erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatning for ødelagt tøj og advokatudgifter.

Hvis du vil vide mere, er der her et links til hjemmesider med yderligere information.

Arbejdskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

Ankestyrelsen

BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø

Sygdom skal meddeles virksomheden hurtigst muligt og senest ved arbejdstids be­ gyndelse på 1. fraværsdag.

Ved særlige helbredsmæssige eller andre tvingende personlige grunde anses med­ delelse herom for rettidig, såfremt dette sker senest 2 timer efter arbejdstids begyn­ delse på 1. fraværsdag. Dette må ikke give anledning til krav om dokumentation.

Der ydes fuld løn under sygdom, forstået som gennemsnitslønnen af de seneste 16 ugers/4 mdr. kendte/udleverede lønsedler, for svende og mesterstedfortrædere med 6 måneders anciennitet på virksomheden, under de første 4 ugers sygdom.

Fra 5. uge til 12. uge betales fuld løn, dog er der et maksimalt beløb, som du kan se i din overenskomst

Svende og mesterstedfortrædere har, på første sygedag, ret til frihed med fuld løn til pasning af børn under 14 år.

Ved børns sygdom, konstateret efter arbejdstids begyndelse, kan svende og mester­ stedfortrædere få fri den pågældende dag og efterfølgende dag med fuld løn. Såfremt barnet bliver sygt efter arbejdstidens afslutning, ydes der kun fuld løn den følgende dag.

Ved fuld løn for den afholdte frihed i forbindelse med børns 1. sygedag forstås den på arbejdsstedet aftalte løn pr. time, dog mindst hvad der svarer til den gennemsnit­ lige timeløn inden for de sidste 16 ugers/4 mdr. kendte/udleverede lønsedler.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderli­gere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn.

Medarbejdere der har ret til at holde barns 1. sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere, der ønsker at holde fri til læge­ besøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt. Frihed til lægebesøg afholdes uden løn.

Svende og mesterstedfortrædere, der har ret til at holde barns 1. sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår.

Der kan højst afholdes 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn svenden eller mesterstedfortræderen har. Børne­ omsorgsdage afholdes uden løn.

Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og lønmodtageren under hen­ syntagen til virksomhedens tarv.

Sygdom betragtes som en afspadseringshindring, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadsering skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindrin­ gen også for sygdom på eventuelle efterfølgende dage. Det betyder, at der betales løn under sygdom i stedet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 

Sygdom er ikke i sig selv en hindring for at blive opsagt.

Hvis du bliver fyret, skal det dog stadig være med en saglig begrundelse, som for eksempel at der er lange udsigter for din tilbagevenden, og at din stilling er svær at fylde med en vikar.

Det kan også være, at din arbejdsplads må skære ned på grund af økonomiske vanskeligheder. Du har dog ret til dit normale opsigelsesvarsel.

I princippet kan din arbejdsgiver kræve dokumentation for dit fravær allerede fra 1. sygedag. Det er dog sjældent, at din arbejdsgiver vil gøre det, med mindre du meget ofte har korte sygefravær. 

Din arbejdsgiver kan kræve forskellige former for dokumentation for din sygdom og varigheden af denne: 

• Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
• Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan klare dine arbejdsfunktioner, uden at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
• Du kan blive bedt om en tro- og love-erklæring. Det er et dokument, hvor du på tro og love skriver under på, at du er syg. 
• Hvis din arbejdsgiver beder om en varighedserklæring, skal du gå til lægen og få vurderet, hvor lang tid din sygdom må forventes at vare. Din arbejdsgiver kan først bede om sådan en erklæring, når du har været syg i 14 dage. 
• Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.

Hvis du er elev og bliver syg, så skal du huske at melde sygdom både til din læreplads og til skolen.

Hvis der er en personalehåndbog på din læreplads, så tjek, hvad reglerne er for sygemelding.