Coronavirus: Se dine rettigheder

Tirsdag den 1. februar 2022


Covid - 19 er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom i Danmark, og diverse restriktioner ophæves hermed.


For lønmodtagere betyder det, at arbejdsgivere fra 1. februar 2022 ikke har mulighed for at kræve at se et coronapas, da det efter lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas kun er muligt for arbejdsgivere at kræve coronapas så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom.


Det skal bemærkes, at arbejdsgiverne fortsat kan pålægge krav om test til og med den 5. februar 2022, hvor lov herom ophører.

 

Det er dog fortsat muligt for lønmodtagere at indgå aftale med arbejdsgiver om forevisning af coronapas.