13. dec. 2024

Jul og nytår på en hverdag – men hvad så med dit arbejde?

Jul og nytår falder i år på hverdage, og derfor har du flere fridage end sidste år. I denne artikel finder du al den vigtigste information om dine rettigheder og arbejdstid i jule- og nytårstiden 2024.

Arbejdstid
Billede til nyheden Jul og nytår på en hverdag – men hvad så med dit arbejde?
Foto: Shutterstock / AI

Juleugen
I juleugen er der særlige regler for arbejdstid:

  • Seks hverdage før jul, altså fra den 18. december, kan der arbejdes til klokken 20. Dette skal dog varsles med fire uger.

  • Der kan arbejdes over i juleugen op til 12 timer dagligt for svende, mens overarbejde er ubegrænset for mesterstedfortrædere.

  • Elever arbejder som udgangspunkt ikke over, medmindre der opstår pludselige, uforudsigelige behov.

  • For overarbejde, på alle dage undtagen søndag, skal der betales 50% tillæg til timelønnen.

Søndagen før jul, den 22. december

  • Skal du arbejde denne dag, skal timerne indgå i den normale arbejdstid i uge 51, og du skal have 100 procent tillæg oven i din normale løn.

  • Din mester kan ikke kræve, at du arbejder to søndage i træk, heller ikke op til jul. Søndagsarbejde er altid frivilligt.

Fridage i julen

  • Juleaftensdag (tirsdag), 1. juledag (onsdag) og 2. juledag (torsdag) er fridage.

  • Lønnen for disse dage er dækket gennem SH-ordningen (søgnehelligdagsordningen).

Ugentlig fridag og SH-dage

  • Hvis din ugentlige fridag falder på en SH-dag, kan du vælge at holde den en anden dag inden for de efterfølgende 16 uger. Bemærk dog, at du ikke får løn for den flyttede fridag, da lønnen allerede er dækket gennem SH-ordningen.

Nytår

Nytårsaftensdag (tirsdag)

  • Du kan arbejde frem til klokken 14.

  • Hvis du normalt skulle have arbejdet efter klokken 14 denne dag, kan din arbejdsgiver flytte disse timer til andre uger i 16-ugersperioden, så længe det varsles med fire uger.

  • Hvis arbejdspladsen lukker tidligere end klokken 14, har du ret til løn frem til klokken 14, medmindre du selv ønsker at betale for at gå tidligere.

Nytårsdag (onsdag)

  • Nytårsdag er en fridag, og som med julefridagene er lønnen dækket gennem SH-ordningen.

Vi ønsker dig en glædelig lønmodtagerjule- og nytårstid.

Relaterede nyheder