26. aug. 2024

Spar mange penge ved at samle dine pensioner

Har du pensionsopsparing i flere forskellige pensionsselskaber, så kan du spare mange penge ved at samle dem ét sted.

Pension
Billede til nyheden Spar mange penge ved at samle dine pensioner
Det kan oftest godt betale sig at samle dine pensioner ét sted. Foto: Ursula Bach

De fleste skifter job i løbet af arbejdslivet, og mange skifter også branche – særligt i de unge år. Det betyder, at du med stor sandsynlighed kan have din pensionsopsparing fordelt på flere forskellige pensionsselskaber. 

Har du pensionsopsparing flere steder, kan der være kontante fordele ved at samle dem der, hvor du aktuelt får indbetalt din pension, for eksempel PensionDanmark. Du betaler nemlig omkostninger til administration for hver pensionsopsparing, du har.

Har du pension i PensionDanmark, kan du glæde dig over, at selskabet med 320 kroner årligt har nogle af branchens laveste administrationsomkostninger. 

pensionsinfo.dk kan du nemt tjekke, om du har flere pensionsopsparinger. Ved at samle din pensionsopsparing ét sted får du samtidigt et bedre overblik over din pension. 

Over 50.000 kroner ekstra i pension

Dine besparelser afhænger af, hvilke pensionsselskaber du har opsparinger i, da omkostningerne varierer meget mellem de enkelte selskaber. I mange private pensionsselskaber ligger de årlige omkostninger på over 1.000 kr.

Hvis et 40-årigt medlem flytter et hvilende depot på 50.000 kroner fra et af de dyreste selskaber til PensionDanmark, vil vedkommende kunne have 52.400 kroner mere i samlet slutdepot ved den forventede folkepensionsalder (72 år).

Det koster ikke noget at overføre opsparinger mellem arbejdsmarkedspensionsselskaber, men de fleste private pensionsselskaber tager et gebyr for at overføre dine penge. 

Flyt din pensionsopsparing fra banken

Har du en pensionsopsparing i banken, kan det ofte være en fordel af flytte den til dit pensionsselskab. Det er billigere, da du ikke skal betale for administration af den ekstra opsparing. 

Før du samler dine pensionsopsparinger

Inden du flytter din pension, så tjek, om du mister nogle favorable vilkår. Det kan for eksempel være en garanteret rente, ydelser eller forsikringsdækninger, du gerne vil beholde. 

Få rådgivning i dit pensionsselskab, inden du samler din pension. Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmark på tlf. 7012 1330 alle hverdage kl. 8-18.

Relaterede nyheder