Danielle Ezer
Det er som om, at der mange steder går sygdom på omgang. Kan du genkende det? Så er det værd at sætte dig ind i reglerne for sygemelding.

Her får du en liste med 11 hovedregler, som du kan orientere dig i, når du skal sygemelde dig:

1. Hvad skal der til for, at du kan melde dig syg?
   Hvis du føler dig for syg til at passe dit arbejde, er du syg. Det er kun dig selv (eventuelt i samråd med din læge), som kan afgøre det.
   
   
2. Hvornår kan du melde dig syg?
   Du kan til enhver tid melde dig syg – du skal ikke først til lægen og få en lægeerklæring. Den skal du kun indhente, hvis din arbejdsgiver beder om det. I det tilfælde skal arbejdsgiveren selv betale for lægeerklæringen.
   
   
3. Hvad skal du fortælle om din sygdom?
   Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad sygemeldingen skyldes. Det er faktisk ulovligt at spørge ind til en medarbejders sygdom, da helbredsoplysninger er personfølsomme oplysninger, som ydes mest mulig retlig beskyttelse. Hvis din arbejdsgiver alligevel spørger ind til sygdommen, og det er ubehageligt for dig at besvare spørgsmålene, kan du blot sige ”det ved jeg ikke” eller ”det er mellem min læge og mig”.
   
   
4. Hvad indeholder din lægeerklæring?
   Da helbredsoplysninger er personfølsomme oplysninger, står der intet om eventuel diagnose, behandling eller varighed i en lægeerklæring. En lægeerklæring skal blot bekræfte, at fraværet skyldes sygdom.
   
   
5. Hvad har du pligt til at dele om tidshorisonten for dit fravær?
   Du er ikke forpligtet til at fortælle, hvornår du regner med at vende tilbage på arbejdspladsen. Det må arbejdsgiveren heller ikke spørge ind til.
   
   
6. Hvilket spørgsmål må arbejdsgiveren stille til din sygemelding?
   Arbejdsgiveren må stille et enkelt spørgsmål til sygemeldingen, og det er: ”Hvad kan vi gøre for, at du kommer hurtigere tilbage på arbejdspladsen?” Hvis du for eksempel døjer med rygproblemer, kan du bede om en særlig stol. Men hvis du ikke kender svaret på det spørgsmål, er det også okay.
   
   
7. Hvor mange gange skal du melde dig syg?
   Er du syg flere dage i træk, er du ikke forpligtet til at melde dig syg løbende hver dag, og derfor er én sygemelding på første sygedag tilstrækkelig.
   
   
8. I hvilket tilfælde må din arbejdsgiver kontakte dig, mens du er syg?
   Arbejdsgiveren har ikke ret til at kontakte dig, mens du er syg – eller presse dig tilbage på arbejde, før du er klar til det. Når du er sygemeldt, må din arbejdsgiver kun tage kontakt til dig med henblik på indkaldelse til en sygefraværssamtale.
   
   
9. Hvad må du lave, når du er syg?
   Du skal ikke nødvendigvis være lænket til sengen, når du er sygemeldt, men hvad du må lave, når du er syg, kommer an på, hvad du fejler, og hvad lægen eventuelt anbefaler. Er du for eksempel sygemeldt med stress eller en ryglidelse, kan det ligefrem være en del af behandlingen, at du kommer ud og bevæger dig. Det afgørende er, om du er uarbejdsdygtig i forhold til dine arbejdsopgaver. Hvis du har to forskellige jobs, kan du altså godt være sygemeldt fra det ene, samtidig med at du passer det andet. Det kommer an på, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres. Din opførsel skal dog være rimelig, og du har pligt til at sørge for ikke at forsinke din helbredelse ved at trække tiden ud. Er du i tvivl om, hvad du må eller bør gøre i forhold til det, du fejler, så spørg din læge.
   
   
10. Hvornår skal du melde dig rask?
    Du er ikke forpligtet til at melde dig rask – du møder bare op, når du er rask nok til at tage på arbejde.
    
    
11. Hvornår er du selv skyld i dit sygefravær?
    Du er kun selv skyld i dit sygefravær, hvis der er tale om grov uforsigtighed. Det betyder for eksempel, at du har indtaget forbudte stoffer eller kørt spirituskørsel. Selvforskyldt sygdom kan også være en kosmetisk operation. Du er dog ikke selv skyld i dit sygefravær, hvis der er tale om et uheld, som ingen kan stå til ansvar for. I tilfælde af selvforskyldt sygefravær har du hverken ret til løn eller sygedagpenge i perioden.