26. marts 2022
Se alle vinderbillederne: Her er resultaterne fra Randersmesterskabet 2022
Årets Randersmesterskab blev for andet år gennemført virtuelt. Her kan du se alle resultaterne fra hver kategori og den samlede Randersmester.
Et imponerende gåpåmod. Mange timers hårdt arbejde, og flotte kreationer, frisurer og klippeteknikker.

Hårstylist Marianne Jensen og frisør Nicolai Mangor, der igen i år var dommere til dette års Randersmesterskab, var meget imponerede over alle deltagere til årets Randersmesterskab.

”De turde virkelig give sig i kast med noget, der både tager tid at lave og er svært. Det er meget imponerende”, siger Marianne Jensen.

For andet år i træk blev årets Randersmesterskab afholdt virtuelt i samarbejde med Randers Frisørlaug og Tradium.

Her konkurrerede frisørelever fra hele landet om at vinde fem individuelle discipliner, mens der også blev kåret en Randersmester fra Tradium, som er den, der samlet set opnåede det højeste pointtal af de deltagende elever fra Tradium. I år var der også en helt ny Upcoming-kategori med for elever, der aldrig tidligere har deltaget i en konkurrence. Her dystede de i langthårsfrisering.

”Det er eleverne, der skal bære fremtiden for vores fag. Og et vigtigt element er konkurrencer. Derfor er vi meget glade som forbund for at være med til at understøtte frisørelevernes udvikling, og de er bare så dygtige”, siger Lone Frost, formand for DFKF.

Her kan du se resultaterne fra Randersmesterskabet og vinderbilledet i hver kategori:

Bombage:
  1. Camilla Bonde
  2. Cecilie Flintegaard
  3. Anne-Alberte Bagner Pryds


Upcoming – Langthårsfrisering:

  1. Aja Tange Nielsen
  2. Ida Liljenberg
  3. Don Jensen


Herre Trend:

  1. Don Jensen
  2. Cecilie Flintegaard
  3. Camilla Bonde


Dame Trend:

  1. Camilla Bonde
  2. Cecilie Flintegaard
  3. Johanne Føi Schmidt


Totallook:

  1. Monika M. Kjær
  2. Don Jensen
  3. Camilla Bonde


Samlet Randersmester:

  1. Camilla Bonde
  2. Don Jensen
  3. Sara Høegh

Stort tillykke til jer alle.

De fem disciplinvindere modtager hver et gavekort på 3.000 kroner til en saks sponsoreret af Nordic Pact.

Som samlet Randersmester modtager 1. pladsen 1.500 kroner sponsoreret af ID Hair Company, mens der til 2. og 3. pladsen er henholdsvis 750 og 500 kroner ligeledes sponsoreret af ID Hair Company.