26. maj 2020
Christiane Schaumburg-Müller: “Jeg gør alt det med mit hår, som frisører siger, jeg ikke må”
For Christiane Schaumburg-Müller er hår en kæmpe del af hendes identitet. Det bemærkede hun først, da hun fik en frisure, hun simpelthen ikke kunne lide.

Af Anders Reinholdt Jonssen

Og så vasker den 38-årige smukke superkendis kun sit hår én gang om ugen. Her kan du læse alt om, hvad Christiane Schaumburg-Müllers hår betyder for hende. Og så kan du også se et par helt eksklusive billeder af hende, som DFKF tog til modeugen i København.

 

Hvad betyder dit hår for dig?
Vildt meget. Det er en stor del af min identitet. Og det er faktisk sjovt, for det bemærkede jeg først, da jeg havde en frisure, jeg ikke brød mig om. Så er det først, man finder ud af, at hår er en kæmpe del af ens identitet.

 

Jeg ser mig selv som blondine

 

Hvad var det for en frisure, du ikke brød dig om?
For eksempel er jeg naturligt blondine. Det har jeg altid været, men nu er jeg det ikke længere. Jeg er maks. mørkeblond nu. Så prøvede jeg med en farvet mørk farve, og der kunne jeg simpelthen ikke kende mig selv. Det er ikke sådan, jeg ser mig selv. Jeg ser mig selv som blondine.

 

Hvordan plejer du håret derhjemme?
Jeg vasker kun hår en gang om ugen. Og der vasker jeg det med shampoo, balsam og en kur, jeg ikke lader sidde.

 

Det største og mest vilde hår

 

Har du en yndlingsopsætning?
Ja. Der er to. Den ene er en helt stram hestehale. Og så er det også en masse beach-saltvandsspray, der giver volumen i håret. Bare stort. Og endelig ikke glattet. Jeg elsker jo at føntørre mit hår nedad, som alle frisører siger, man ikke må, men det giver jo det største, mest vilde og mest fantastiske hår.

 

Er der stor forskel på at blive stylet af en professionel, som du ofte gør – og så selv sætte hår derhjemme?

Ja. Jeg har kun tre frisurer, looks, jeg kan. Og hver gang, jeg får sat hår, så elsker jeg det, for så kan jeg bruge den opsætning i tre dage, fordi mit hår holder så godt.


Foto: Julie Dam

Christiane Schaumburg-Müller elsker at blive stylet. Hendes hår holder nemlig længe efter, det er sat op. 

Christiane Schaumburg-Müller elsker at blive stylet. Hendes hår holder nemlig længe efter, det er sat op.