25. maj 2020
Shooting Star: Se Augustas inspirerende flet-arbejde
En blæsende og grå februardag hos DFKF blev farverig med Augusta Jensens begejstrende arbejde til Shooting Star. Her kan du få et indblik i hendes drømme og ambitioner for fremtiden. Og så kan du selvfølgelig også se hendes inspirerende flet-arbejde.

Af: Anders Reinholdt Jonssen

Shooting Star er dit udstillingsvindue, hvis du drømmer om at blive hårstylist. Derfor hjælper DFKF dig med at komme i gang, lære folk at kende, så du kan opleve, hvordan det rigtigt er til shows. Og de fleste begynder som shooting star hos os.

 

Augusta har store drømme for fremtiden

 

Det har 21-årige Augusta Jensen netop oplevet. Her går vi bag om hendes look og ambitioner for fremtiden.

 

Navn: Augusta Jensen

Alder: 21 år

Salon: Afrodite Hairdesign, Odense

Instagram: @augusta.jensen

Model: Alberte Jensen

 

Hvad drømmer du om med din karriere?

Jeg vil gerne kombinere frisørfaget med makeup i retning af styling som det, vi laver i dag. Det kan være mange steder. Det er jeg ret åben over for. Jeg synes, det er rigtig spændende. Også fordi, det ikke er meget af sådan noget her, man kan få lov til at lave, når man er elev.

 

Et råt look, der ikke er for alle

 

Hvordan er looket i dag?

Jeg er gået efter et råt look i dag og brugt flet til at lave en hel frisure af. Jeg laver nogle hollandske fletninger eller cornrose, som de også hedder. Små fletninger, som jeg bruger hele vejen ned til at understrege det rå look. Og så har hun fået lidt mørk makeup til at underbygge det hele.

 

Hvad er det sværeste ved frisuren i dag?

Det er bestemt ikke et look for alle. Det er fedt, hvis man skal noget, men fordi det ikke er et look for alle, er det vigtigt, at det rå look matcher personen.

 

Hvor henter du din inspiration?

Jeg kan enormt godt lide Marianne Jensens arbejde. Hun er jo så dygtig til flet, og hun er i virkeligheden min største kilde til inspiration. Derudover bliver jeg også meget inspireret af Instagram.


Fotos: Julie Dam

shooting star