Af Anders Witzel

Klokken er 5:20 - om morgenen.

Kirsten Dybvads vækkeur ringer.

Ud af sengen.

Kaffe.

Og så af sted til fitnesscenteret.

8,5 kilometer løb.

Og så er det hen til salonen.

Sådan er det næsten hver dag.

Det er nemlig dén måde, Kirsten holder sig selv i form.

Og motion er en stor del af forklaringen på, hvordan hun har klaret 40 år som frisør.

40 år i et fag, hvor de fleste af dem, som stopper før tid, gennemsnitligt bliver 8 år – og det er endda inklusive uddannelsen.

”Jeg har næsten for mange kunder – nogle af dem har fulgt mig i mange år. Selv modellen, som jeg brugte til min svendeprøve, bliver stadig klippet af mig – selvom hun bor i London”, fortæller Kirsten glad. Lige nu har Kirsten 4 ugers ventetid til nye kunder.

”Dengang jeg arbejdede 16 år i Aarhus midtby, var vi 4 piger i salonen og arbejdede rigtig godt sammen. Det lærte mig meget. For eksempel sagde min mester altid til mig, at jeg skulle stå ordentligt på begge ben. Og det er nødvendigt for at kunne holde så længe i branchen”, fortsætter hun.

Når dagen er slut, nyder hun tiden sammen med sine børn og børnebørn. Barnebarn nummer 6 i rækken er på vej, så der er nok at se til.

Og Kirsten er glad for sit arbejde. Hun har ikke oplevet de samme fysiske problemer, som andre frisører over 60 år ofte gør. Men hun synes alligevel, at der burde være bedre vilkår til de ældre frisører:

”Hvis vi skal holde længere i faget, skal dem over 60 år tilgodeses noget mere. For eksempel med lidt flere pauser… - selvom jeg nu gerne springer min frokostpause over, hvis der står en kunde, som vil klippes”, tilføjer hun.