22. april 2020
Få svar på dine Corona-spørgsmål
Efter genåbningen sidder du måske tilbage med spørgsmål om din situation. Vi har samlet de spørgsmål, vi hyppigst møder, og svaret på dem her.



Vores brancher er igen åbnet og måske er du allerede tilbage på job. Men genåbningen gik meget hurtigt og derfor har den rejst mange spørgsmål om rettigheder og pligter for de ansatte. 

 
Herunder har vi samlet de mest stillede spørgsmål i forbindelse med at salonerne åbner igen, og svaret på dem: 

 

 

Min chef har åbnet, men jeg er ikke tryg ved at skulle på job.  Hvilke muligheder og rettigheder har jeg?  
Hvis salonen er åben, skal du møde på dit job. Eneste undtagelse er, hvis din arbejdsgiver forsat vælger at gøre brug af lønkompensationsordningen. Men det er din arbejdsgiver, der suverænt afgør det, i og med, at din arbejdsgiver har ledelsesretten. 

 

Den salon, jeg arbejder i, ligger i et storcenter - må vi åbne?   
Nej – storcentre må ikke åbne endnu, så det må saloner i centrene heller ikke. Det er dog muligt at åbne, selvom salonen ligger i et storcenter, hvis der er en indgang til salonen ude fra gaden og det kun er dén, som kunderne bruger. 

 

Hvad gør man med krus og kopper som kunder har drukket af?   
Det er din arbejdsgivers ansvar at håndtere hygiejnen og dermed udstikke sundhedsforsvarlige retningslinjer. Det gælder også for brug af service – for både kunder og ansatte. Det bedste alternativ er at lade være med at servere noget. 

 

Kan vi bede kunderne om at ankomme med vasket og vådt hår?   
Det er helt op til indehaverne af salonen, om man vil have den slags restriktioner. 

 

Hvad gør vi, som får kunder ind uden tidsbestilling?   
Der er ikke specifikke retningslinjer for saloner uden tidsbestilling. Derfor gælder de samme retningslinjer, som hvis I havde tidsbestilling.  Det vil sige, at I skal begrænse antallet af kunder i butikken (både dem som klippes og dem som venter) og at I skal sikre større afstand mellem kunderne end normalt. 

 

Hvis min chef fortsætter med at holde lukket, gælder hjælpepakkerne og trepartssaftalen så stadig?  
Erhvervsminister Simon Kollerup omtalte på sit pressemøde søndag den 19. april 2020, bl.a. at påbuddet er ophørt.  Derfor er salonen kun omfattet af trepartsaftalen.   Tal med din arbejdsgiver om hvordan det fungerer.  Husk altid at få alt på skrift.    
 

Jeg er gravid og utryg - kan jeg slippe for at gå på job?   
Nej - det er kun en lægelig vurdering som kan give dig ret til ikke at møde på dit job.  

Skulle der ske ændringerne i sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil vi informere om det i vores nyhedsbrev. 

Hvornår er man i risikogruppe?   

Gå ind på sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor du kan læse om, om netop du er i risikogruppen. 

 

Har du andre spørgsmål? 

Du er velkommen til at skrive til dfkf@forbundet.dk - så vender vi tilbage med svar til dig, så hurtig som muligt. 

Og hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os og få rådgivning. Dette kræver dog, at du er medlem af DFKF.  
 
Bliv medlem og få adgang til rådgivning her


frisnotjpg