07. september 2016
Vinderne af konkurrencen Blogger på Facebook

Vinderne af forbundets konkurrence Blogger på Facebook, Tina Nyland fra Haderslev, Esha Khamo fra København SV og Matilde Meiling fra Ringe, har i dag været på besøg i forbundshuset og fået overrakt deres gevinst af formand Lone Frost.


Vinderne fik overrakt hver en IPhone og Lone Frost sagde i den forbindelse, at hun var glad for, at Dansk Frisør & Kosmetikerforbund har medlemmer, der gerne vil deltage i debatten på de sociale medier og være ambassadører for DFKF.


Lone Frost håber, at debatten på de sociale medier, vil være med til at styrke vores fag, og også være med til at profilere forbundet.