01. juni 2016
Ny undersøgelse viser at frisørfaget er det mest fysisk overbelastende fag
Videncenter for frisører og kosmetikere informerer i juni om resultaterne af en stor spøgeskemaundersøgelse som Det Nationale Forksnings Center for Arbejdsmiljø (NFA) har udgivet.
Ifølge Videncetret viser resultatet af spørgeskemaundersøgelsen at “Frisører og anden personlig pleje” ligger på en skræmmende førsteplads (overbelastede i procent = 30,5% ). Næst mest overbelastede branche er “Opførelse og nedrivning af byggeri”. Ifølge definitionen er en person fysisk overbelastet, hvis han/hun opfylder alle tre nedenstående parametre: 

1. Har høj anstrengelse ved udførelse af arbejdsopgaver, og 
2. Er udsat for mindst én af følgende eksponeringer 

Går eller står mindst ¾ af tiden 

Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder   og arm mindst ¼ af tiden 

Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden 

Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet mindst ¼ af tiden 
Sidder på hug eller ligger på knæ, i arbejdet mindst ¼ af tiden 
Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden 

Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden 

Løfter 30 kg eller derover 


3. Og hvis han/hun både svarer ja til at have været begrænset i arbejde pga. smerter inden for de sidste 3 måneder og svarer ’noget træt’, ’ meget træt’ eller ’helt udmattet’ efter en typisk arbejdsdag.